Kemisk risikovurdering er mere end et lovkrav
Arbejder jeres medarbejdere med rengøringsmidler, olieprodukter, opløsningsmidler, maling, lim eller andre kemiske stoffer? Eller udfører I arbejde, hvor der opstår støv, svejserøg, dampe eller gasser? Så er en kemisk risikovurdering sandsynligvis et lovkrav.
En kemisk risikovurdering hjælper virksomheden med at identificere, vurdere og forebygge de risici, som farlige stoffer og materialer kan medføre for medarbejdernes sikkerhed og sundhed. Samtidig er den en vigtig del af virksomhedens arbejdsmiljøarbejde og skal indgå som en del af APV’en.
I denne guide gennemgår vi trin for trin, hvordan I laver en kemisk risikovurdering, hvad den skal indeholde, hvordan I anvender sikkerhedsdatablade korrekt, og hvordan STOP-princippet og grænseværdier bruges til at reducere risikoen på arbejdspladsen.
KORT FORTALT
- En kemisk risikovurdering er lovpligtig ved arbejde med farlige stoffer og materialer.
- Risikovurderingen skal være en del af virksomhedens APV.
- Vurderingen skal omfatte både kemiske produkter og procesgenereret kemi som støv, røg, dampe og gasser.
- Fokus skal være på arbejdsprocessen og medarbejdernes eksponering.
- Resultatet skal bruges til instruktion og oplæring af medarbejderne.
- Risikoen skal forebygges efter STOP-princippet.
Virksomheden skal inddrage relevante grænseværdier for kemiske stoffer.
Hvad er en kemisk risikovurdering?
Hvad er formålet?
Formålet med en kemisk risikovurdering er at beskytte medarbejdere mod sundhedsskadelige påvirkninger fra farlige stoffer og materialer.
Risikovurderingen skal hjælpe virksomheden med at identificere risici, vurdere deres alvor og gennemføre de nødvendige forebyggende tiltag. Dermed reduceres risikoen for blandt andet forgiftninger, allergier, hudlidelser, luftvejssygdomme, kræft og arbejdsulykker.
Du tænker måske, at der jo ikke er noget nyt under solen i den forstand, og det er også rigtigt. Vi har altid skullet passe godt på vores medarbejdere. I dag har vi en del mere viden om hvordan kemi påvirker kroppen og mennesket i arbejde end man havde for 30-40 år siden.
Fokusér der hvor risikoen er størst.
Du husker måske også – det er trods alt ikke så længe siden – at man skulle lave arbejdspladsbrugsanvisninger på de produkter, der var faremærket. Det var med en vis forundring, når der skulle laves på f.eks. opvasketabs, husker jeg. Derudover er det også min indtryk, at mange virksomheder ikke fik talt med medarbejderne om hvordan man skulle læse en arbejdspladsbrugsanvisning.
Heldigvis blev reglerne lavet om, så man i dag skal se på de produkter, hvor risikoen er størst ved brug. Dertil kommer også, at man skal vurdere risici i forhold processer. Det er smart, da man således får fokuseret på at erstatte produkter og processer samt træne sine medarbejdere, der hvor risikoen er størst.
Hvem skal lave en kemisk risikovurdering?
Arbejdsgiveren har det juridiske ansvar for, at virksomheden gennemfører en kemisk risikovurdering.
Arbejdet udføres ofte i samarbejde mellem ledelsen, arbejdsmiljøorganisationen (AMO), arbejdsmiljørepræsentanter og de medarbejdere, som arbejder med de aktuelle stoffer og processer. Mange virksomheder vælger at bruge en ekstern konsulent for at kunne fokusere på driften af virksomheden fremfor at skulle sættes sig ind i reglerne.
Når den kemiske APV er lavet, kan man så gennemføre træningen af medarbejderne. Det er nemlig også et krav at medarbejderne er trænet i at anvende diverse kemikalier og processerne.
Hvornår skal virksomheden lave den?
Brug f.eks. denne enkle beslutningsmodel:
Arbejder medarbejdere med eller kan de blive udsat for farlige stoffer eller materialer?
- Ja – gå videre med risikovurderingen.
Er der tale om professionel brug, produktion, rengøring, vedligeholdelse, laboratoriearbejde eller lignende?
- Ja – der skal som udgangspunkt laves en kemisk risikovurdering.
Anvendes produkterne i større mængder, hyppigere eller på en anden måde end ved almindelig husholdningsbrug?
- Ja – en kemisk risikovurdering er nødvendig.
Hvad er forskellen på en kemisk risikovurdering og en APV?
APV’en er virksomhedens samlede vurdering af arbejdsmiljøet. Den kemiske risikovurdering er den del af APV’en, som specifikt omhandler farlige stoffer og materialer. Derfor skal risikovurderingen integreres i det øvrige arbejdsmiljøarbejde og løbende opdateres, når forholdene ændrer sig.
Er der nye processer, nyt udstyr, nye kemikalier?
Værd også opmærksom på at en kemisk risikovurdering, heller ikke er det samme som en ATEX APV. Det er en helt anden metode man anvender til at kortlægge, om der er risiko for eksplosiv atmosfære. Dog med udgangspunkt i processer, opløsningsmidler og/eller støvende miljø.
Hvornår er der risiko for farlig kemi?
Mange forbinder kemi med beholdere mærket med faresymboler. Det er vores erfaring er, at man som medarbejder og virksomhed godt kan blive risikoblind. Derfor er den kemiske risikovurdering et godt værktøj til lige at få ridset gode arbejdsgange og anvendelse op igen. Det er ikke i ond vilje, men det sker blot, som man anvender produkterne og der ikke sker noget. Det er dog ikke blot kemiske produkter og farlige stoffer, som kan være skadelige. Også arbejdsgange, processer og metoder kan være risikofulde. Med den kemiske APV, får man gennemgået processerne og kastet nyt lys over arbejdsgange og anvendelsen af kemi.
Farlige kemiske produkter
- Rengøringsmidler
- Lim
- Maling
- Opløsningsmidler
- Brændstoffer
- Syrer og baser
- Smøreolier
- Affedtningsmidler
Støv, røg, dampe og gasser
- Dampe fra opløsningsmidler
- Svejserøg,
- Udstødningsgasser
- Aerosoler
- Olietåger
- Gasser fra kemiske processer
Processer, hvor farlig kemi opstår
I mange arbejdsprocesser dannes skadelige stoffer under selve arbejdet. Her er der et par eksempler på, hvad det kan være.
- Svejsning
- Slibning
- Lodning
- Skæring
- Nedrivning
- Betonarbejde
- Træbearbejdning
- Fødevareproduktion
- Metalbearbejdning
Svejserøg, træstøv, organisk støv, kvartsstøv og byggestøv kan være lige så sundhedsskadelige som traditionelle kemikalier på en flaske.
Sådan laver du en kemisk APV
1. Kortlæg alle arbejdsprocesser
Identificér alle arbejdsopgaver, hvor medarbejdere kan blive udsat for kemiske påvirkninger.
2. Lav en liste over farlige stoffer og materialer
Registrér alle produkter samt de stoffer, som dannes under arbejdsprocesserne.
3. Find de relevante sikkerhedsdatablade
Indhent opdaterede sikkerhedsdatablade fra leverandørerne.
4. Vurder stoffernes farlige egenskaber
Undersøg blandt andet faremærkning, H-sætninger, sundhedsfare, brandfare og miljøfare.
5. Vurder hvordan medarbejderne kan blive eksponeret
Eksponering kan ske via indånding, hudkontakt, øjenkontakt og utilsigtet indtagelse. Vurdér samtidig hyppighed, varighed og omfang.
Vær opmærksom på, at medarbejdernes adfærd både kan øge og sænke risikoen for eksponering.
6. Vurder eksisterende beskyttelse
Undersøg ventilation, procesudsugning, indkapsling, arbejdsinstruktioner og værnemidler. Vær opmærksom på om værnemidlerne stadig er dækket af holdbarheden for disse og om de har de rette godkendelser.
7. Find og gennemfør forebyggende løsninger
Beslut hvilke forbedringer der er nødvendige for at reducere risikoen. Er der processer, som man skal stoppe helt med eller fungerer det som det skal.
8. Dokumentér resultatet
Resultatet skal dokumenteres skriftligt. Risikovurderingen skal være tilgængeligt for medarbejderne og ligeledes Arbejdstilsynet.
Det er med andre ord, ikke nok at have lavet risikovurderingen i hovedet.
9. Brug vurderingen i instruktion og oplæring
Risikovurderingen skal danne grundlag for medarbejdernes instruktion og oplæring. Her er der forskellige måder at gøre det på.
Vi har god erfaring med at lave onsite træning af medarbejderne i mange forskellige virksomheder. Det er smart at have en instruktion på de arbejdsgange og kemikalier, hvormed der er risiko forbundet. Man kan f.eks. afslutte med en lille quiz, for at evaluere træningen og øge inddragelsen af medarbejderne, men det er ikke et krav. Vi anbefaler dog altid at medarbejdere kvitterer for at have deltaget i træningen.
Hvad skal en kemisk risikovurdering indeholde?
En kemisk risikovurdering omfatter som minimum følgende områder:
Sikkerhedsdatablad – hvilke oplysninger skal du bruge?
Sikkerhedsdatabladet er en af de vigtigste kilder til information i den kemiske risikovurdering. I nedenstående har vi beskrevet, hvordan man hurtigt kan danne sig et overblik. Det er ikke alene vigtigt i forhold til træningsmaterialet. Sikkerhedsdatabladets vigtigste punkter er også væsentlige i forhold til uheld.
Punkt 2 – Fareidentifikation
Her findes oplysninger om klassificering, faresymboler og H-sætninger.
Punkt 3 – Sammensætning
Her fremgår de farlige indholdsstoffer.
Punkt 7 – Håndtering og opbevaring
Giver vejledning om sikker anvendelse og lagring.
Punkt 8 – Eksponeringskontrol
Indeholder oplysninger om grænseværdier, ventilation, værnemidler og tekniske foranstaltninger.
Punkt 10 – Stabilitet og reaktivitet
Beskriver forhold, der kan skabe farlige reaktioner.
Punkt 11 – Toksikologiske oplysninger
Her beskrives de sundhedsmæssige konsekvenser ved eksponering.
Sådan forebygger du kemiske risici efter STOP-princippet
Når risiciene er identificeret, skal virksomheden vælge de mest effektive forebyggende løsninger. Her anvendes STOP-princippet.
S – Substitution
Kan det farlige produkt erstattes med et mindre farligt alternativ? Substitution er den mest effektive måde at reducere risikoen på og bør altid undersøges først.
T – Tekniske foranstaltninger
Hvis substitution ikke er mulig, bør risikoen reduceres gennem tekniske løsninger som procesudsugning, ventilation, indkapsling, automatisering og lukkede anlæg.
O – Organisatoriske foranstaltninger
Risikoen kan reduceres gennem arbejdsinstruktioner, begrænsning af eksponeringstid, adgangsbegrænsning og uddannelse af medarbejdere.
P – Personlige værnemidler
Personlige værnemidler er den sidste beskyttelsesbarriere. Det kan være handsker, sikkerhedsbriller, ansigtsvisir, åndedrætsværn og kemikaliedragter. Værnemidler bør aldrig være virksomhedens eneste sikkerhedsforanstaltning.
Kemisk risikovurdering og grænseværdier
Hvad er en grænseværdi?
En grænseværdi angiver den maksimale koncentration af et stof i arbejdsluften, som medarbejdere kan blive udsat for. Det er vigtigt at forstå, at en grænseværdi ikke er det samme som et sikkert niveau. Selv når grænseværdien overholdes, skal eksponeringen reduceres så langt som det er teknisk muligt. Særligt ved kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer (CMR-stoffer) skal virksomheden arbejde aktivt for at minimere påvirkningen.
Hvornår er målinger relevante?
- Der udvikles støv eller svejserøg.
- Der arbejdes med flygtige opløsningsmidler.
- Der er mistanke om overskridelse af grænseværdier.
- Arbejdstilsynet kræver dokumentation.
- Virksomheden ønsker at verificere effekten af eksisterende foranstaltninger.
Hvor finder man grænseværdierne?
Grænseværdier fremgår af Arbejdstilsynets bekendtgørelser og vejledninger om grænseværdier for stoffer og materialer. Derudover kan relevante oplysninger findes i sikkerhedsdatabladets punkt 8 om eksponeringskontrol.
Ofte stillede spørgsmål om kemisk risikovurdering
Hvor ofte skal en kemisk risikovurdering opdateres?
Den skal opdateres, når arbejdsprocesser ændres, nye produkter indføres, eller der kommer ny viden om risici. Derudover bør den gennemgås regelmæssigt som en del af APV-arbejdet.
Skal små virksomheder også lave en kemisk risikovurdering?
Ja. Kravet afhænger af arbejdets karakter og ikke af virksomhedens størrelse.
Hvem må udarbejde vurderingen?
Arbejdsgiveren har ansvaret, men arbejdet kan gennemføres i samarbejde med AMO, arbejdsmiljørådgivere eller andre fagpersoner.
Er rengøringsmidler omfattet?
Ja, hvis de anvendes professionelt eller i større omfang end ved almindelig husholdningsbrug.
Hvad sker der ved et tilsyn?
Arbejdstilsynet kan kræve at se dokumentationen for den kemiske risikovurdering, instruktion af medarbejdere samt de gennemførte forebyggende foranstaltninger.
Kom godt i gang med kemisk risikovurdering
En kemisk risikovurdering er ikke blot en formalitet. Den er et vigtigt værktøj til at beskytte medarbejdere mod skadelige påvirkninger og sikre, at virksomheden overholder arbejdsmiljølovgivningen.
Ved at kortlægge arbejdsprocesser, vurdere eksponering, anvende STOP-princippet og inddrage relevante grænseværdier skaber I et stærkt grundlag for et sikkert og sundt arbejdsmiljø for virksomhedens medarbejdere. Samtidig står virksomheden langt bedre rustet ved tilsyn, certificeringer og arbejdsmiljøgennemgange. Kontakt os allerede nu, når du vil have et overblik på telefon 63154444