I maj 2026 udgav Foundation FSSC den nye FSSC 22000 Version 7, som erstatter den tidligere version 6. Opdateringen er mere end blot en teknisk revision. Den afspejler udviklingen i fødevarebranchen, nye forventninger fra kunder og myndigheder samt et øget fokus på bæredygtighed, risikostyring og robusthed i forsyningskæden.
Hvorfor er FSSC 22000 blevet opdateret?
Der er fem primære årsager til opdateringen:
- Implementering af den nye ISO 22002-x:2025-serie for forudsætningsprogrammer (PRP’er)
- Tilpasning til GFSI Benchmarking Requirements 2024
- Styrkelse af krav relateret til FN’s Verdensmål (SDG’er)
- En mere tydelig opdeling af fødevarekategorier og underkategorier
- Generelle forbedringer og præciseringer af certificeringsordningen
Hvad er PRP’er
En af de mest markante ændringer er introduktionen af ISO 22002-100:2025, som fungerer som et fælles fundament for PRP-krav på tværs af fødevarekæden. Tidligere var kravene fordelt på flere ISO/TS-standarder, men den nye struktur skaber en mere ensartet tilgang og reducerer overlap mellem sektorer.
Virksomheder skal fortsat anvende de relevante sektorspecifikke standarder, eksempelvis:
- ISO 22002-1 for fødevareproduktion
- ISO 22002-4 for emballageproduktion
- ISO 22002-5 for transport og opbevaring
Disse kombineres nu med ISO 22002-100 som et fælles udgangspunkt.
PRP er forkortelse for pre-requisite programs – og det man kalder basisprogrammer. Vi plejer at sige at det blandt andet er alt det som du skal have styring over inden du går i gang med at producere f.eks. at bygningerne skal være i orden, skadedyrsbekæmpelse, opbevaring, hygiejne, vedligeholdelse, rengøring, træning af medarbejdere også videre.
FSSC 22000 og bæredygtighed
Version 7 integrerer bæredygtighed tydeligere end tidligere. Der stilles øgede forventninger til virksomhedernes arbejde med:
- Reduktion af madspild og fødevaretab
- Bæredygtige emballageløsninger
- Ressourceeffektivitet
- Bidrag til FN’s Verdensmål
For virksomheder, der arbejder med emballagedesign, henviser FSSC 22000 Version 7 blandt andet til principper for mere bæredygtig emballageudvikling.
Fødevaresikkerhedskultur skal kunne dokumenteres
I de senere år har mange virksomheder arbejdet med fødevaresikkerhedskultur, men Version 7 lægger større vægt på dokumentation af, hvordan kulturen fungerer i praksis.
Virksomheden skal i højere grad kunne demonstrere:
- Ledelsens involvering
- Medarbejdernes adfærd
- Beslutningsprocesser
- Reaktion på afvigelser og hændelser
Fokus øges på konkrete handlinger til bevare eller forbedre adfærd i organisationen og produktionen. Der lægges vægt på at ledelsen bakker op og går foran i forhold til en god food safety culture.
Styrkede krav til food fraud og food defense
Version 7 understreger vigtigheden af risikostyring i hele forsyningskæden. Der forventes større fokus på:
- Forebyggelse af fødevaresvindel (Food Fraud)
- Beskyttelse mod tilsigtede handlinger (Food Defense)
- Leverandørstyring
- Sporbarhed
Disse områder var også omfattet af Version 6, men kravene er blevet yderligere præciseret og styrket.
Ny kategorisering af fødevarekæden
For at sikre mere ensartede audits og bedre auditorkompetencer introducerer Version 7 en mere detaljeret opdeling af fødevarekategorier og underkategorier. Det skal gøre certificeringsprocessen mere målrettet og sikre, at auditorer har de rette kompetencer inden for de specifikke brancher, de auditerer.
Hvornår skal virksomheden overgå til FSSC 22000 Version 7?
Version 7 blev offentliggjort i maj 2026, og der er etableret en overgangsperiode på 12 måneder, så certificerede virksomheder får tid til at implementere ændringerne i deres ledelsessystem.
Mere end fødevaresikkerhed
Det interessante ved FSSC 22000 Version 7 er, at udviklingen fortsætter med at gå i retning af et endnu mere integreret ledelsessystem. Fødevaresikkerhed står fortsat centralt, og koblingen til ledelse, risikostyring, leverandørstyring og bæredygtighed bliver tydeligere.
For virksomheder, der ønsker at kombinere høj fødevaresikkerhed med strategisk forretningsudvikling, understøtter Version 7 i endnu højere grad den tilgang, som mange allerede værdsætter ved FSSC 22000. At fødevaresikkerhed ikke kun handler om at bestå en audit, men om at skabe en stærk og fremtidssikret virksomhed med sikre produkter og høj kvalitet.
En god implementering af FSSC 22000 kan få stor betydning for din virksomheds forpligtelser og omkostninger. Hos Vicath EQ rådgiver vi om fødevaresikkerhed, kvalitetsledelse og miljø og hjælper dig sikkert gennem kravene. Kontakt os allerede nu, og få et konkret overblik over, hvad reglerne betyder for netop din virksomhed.