Hvad er ISO 22000?
ISO 22000 er en international standard for ledelsessystemer for fødevaresikkerhed (Food Safety Management Systems, FSMS), udviklet af ISO (International Organization for Standardization).
Standarden er designet til alle led i fødevarekæden – alt lige fra virksomheder, der laver udstyr eller yder service til fødevarebranchen til egentlig fødevareproduktion.
Standarden hjælper organisationer med systematisk at identificere, styre og reducere fødevaresikkerhedsrisici. ISO 22000 kombinerer HACCP-principperne med moderne ledelsessystemkrav som risikobaseret tænkning, ledelsesengagement, kommunikation og løbende forbedringer.
En virksomhed kan opnå certificering direkte efter ISO 22000, og mange virksomheder oplever, at standarden skaber et solidt grundlag for en struktureret og effektiv styring af fødevaresikkerheden. Som med alle andre regler gælder det om at få skruet tingene rigtigt sammen, så man ikke lægger unødvendige hindringer ud for virksomheden og organisationen.
Hvad er FSSC 22000?
FSSC 22000 bygger på ISO 22000:2018, men går et skridt videre.
Certificeringsordningen indeholder ud over ISO 22000 også:
- Branchespecifikke krav til forudsætningsprogrammer (PRP’er)
- FSSC 22000’s egne tillægskrav
- Yderligere fokus på blandt andet food fraud, food defense og kvalitetsstyring
Det betyder, at FSSC 22000 stiller flere detaljerede krav til dokumentation og implementering end den grundlæggende ISO 22000-certificering.
En af de væsentligste forskelle er, at FSSC 22000 er anerkendt af Global Food Safety Initiative (GFSI). Denne anerkendelse gør certificeringen attraktiv for mange internationale kunder og detailkæder, som kræver eller foretrækker GFSI-godkendte standarder.
Er ISO 22000 lettere?
Der hersker ofte en opfattelse af, at ISO 22000 er en “lettere” certificering end FSSC 22000, IFS eller BRCGS.
Men spørgsmålet er, om det er standarden eller implementeringen, der afgør niveauet.
Et ledelsessystem bliver ikke stærkt alene på grund af certifikatet på væggen. Systemets effektivitet afhænger af virksomhedens kultur, ledelsesengagement, kompetencer og evne til at omsætte kravene til praksis.
Med den rette viden og de rette ressourcer kan en virksomhed etablere et ISO 22000-system, som skaber et meget højt niveau af fødevaresikkerhed og risikostyring på linie med GFSI standarderne. Når der så alligevel er behov for FSSC22000 er det fordi denne standard giver mange konkrete input til øget bevågenhed på fødevaresikkerhed uden at være meget firkantet.
Omvendt kan en virksomhed være certificeret efter en mere omfattende standard uden nødvendigvis at opnå de ønskede resultater, hvis systemet alene drives som en compliance-øvelse. Så kører alt lige op til audit, og når audit er slut slækkes der lige så stille på kravene igen. Det er en af grundene til, at der er i mange standarder har indført uanmeldt audit hver tredje år.
Det handler ikke om, hvilken der er sværest at opnå, men på hvordan virksomheden arbejder med fødevaresikkerhed i praksis og hvad dine kunder ønsker.
Et fødevaresikkerhedssystem bliver ikke stærkt på grund af certifikatet alene, men på grund af den måde, det implementeres, drives og forankres i organisationen. Med den rette viden, de rette kompetencer og et stærkt ledelsesengagement kan virksomheder opnå samme høje niveau af fødevaresikkerhed gennem FSSC 22000 som gennem IFS eller BRCGS.
Der bliver stillet store krav til ledelsen både i selve standarderne i ISO regi, men også til selve certificeringsauditten.
ISO 22000 eller FSSC 22000?
Hvis du arbejder i fødevarebranchen, har du sikkert hørt begreberne ISO 22000 og FSSC 22000 brugt næsten som synonymer. Men selvom de bygger på mange af de samme principper, er der væsentlige forskelle mellem de to. At forstå disse forskelle er vigtigt, når virksomheden skal vælge den certificeringsløsning, der bedst understøtter både fødevaresikkerhed, kundekrav og forretningsstrategi.
Det, vi særligt sætter pris på ved ISO 22000, er, at standarden bygger bro mellem fødevaresikkerhed, ledelse og forretningsstrategi. Den giver virksomheder mulighed for at integrere fødevaresikkerhed i den overordnede styring af virksomheden, så det bliver en naturlig del af beslutningsprocesser, risikostyring og løbende forbedringer.
Valget af standard handler derfor ikke om, hvilken certificering der er “hårdest”, men om hvilken tilgang der bedst understøtter virksomhedens kultur, mål og evne til at skabe vedvarende forbedringer. Når systemet anvendes korrekt, kan FSSC 22000 være et særdeles stærkt værktøj til både at sikre fødevaresikkerhed og understøtte virksomhedens strategiske udvikling.
FSSC22000 er særlig interessant
Det, mange virksomheder værdsætter ved FSSC 22000, er kombinationen af fødevaresikkerhed og moderne ledelse. Der bliver lagt meget stor på risikovurdering og muligheder, og mindre vægt på meget specifikke krav. Det gør at det er lettere at lave løsninger, der passer til virksomheden, men stadig overholder kravene. Fordi FSSC 22000 bygger på ISO’s harmoniserede struktur, kan standarden lettere integreres med andre ledelsessystemer som f.eks.:
- ISO 9001 (kvalitet)
- ISO 14001 (miljø)
- ISO 45001 (arbejdsmiljø)
- ISO/IEC 27001 (informationssikkerhed)
Samtidig skaber standarden en naturlig kobling mellem ledelse, risikostyring og virksomhedens strategiske mål. Fødevaresikkerhed bliver dermed ikke blot et spørgsmål om at opfylde kundekrav, men en integreret del af virksomhedens samlede styring og udvikling.
En god implementering af FSSC 22000 kan få stor betydning for din virksomheds forpligtelser og omkostninger. Hos Vicath EQ rådgiver vi om fødevaresikkerhed, kvalitetsledelse og miljø og hjælper dig sikkert gennem kravene. Kontakt os allerede nu, og få et konkret overblik over, hvad reglerne betyder for netop din virksomhed.