Hvad er AS9100?
Hvad er AS9100? AS9100 er kvalitetsledelse til luftfartsindustrien kort sagt. Luftfartsindustrien stiller nogle af de højeste krav til kvalitet, sikkerhed og sporbarhed, hvilket giver ret god mening. De fleste har nok siddet lidt ængstelige i et fly på et tidspunkt, men så er det godt at vide at kravene er tårnhøje.
Når en komponent eller et produkt skal bruges i fly, rumfart eller forsvarsindustrien, er der ikke plads til fejl. Derfor er AS9100 blevet den internationale standard for kvalitetsledelse i aerospace-sektoren.
Selv virksomheder, der allerede er certificeret efter ISO 9001, vil ofte opleve, at AS9100 giver en mere systematisk tilgang til kvalitet, sikkerhed og risikostyring. Fordi man simpelthen kommer længere ned i risikovurderinger og procedurer.
Hvor anvendes AS9100?
AS9100 er en kvalitetsledelsesstandard, der bygger på ISO 9001, men som indeholder en række ekstra krav målrettet virksomheder, der
- Udvikler
- Designer
- frembringer
- leverer
produkter og ydelser til luftfarts-, rumfarts- og forsvarsindustrien. Standarden er udviklet af International Aerospace Quality Group (IAQG) for at skabe fælles krav til kvalitet på tværs af hele forsyningskæden.
Virksomheder i aerospace-branchen arbejder ofte med sikkerhedskritiske produkter, hvor selv små fejl kan være meget alvorligt. Certificering efter AS9100 viser derfor kunder og myndigheder, at virksomheden har overblik og styring over processerne. Certificering efter AS9100 viser derfor kunder og myndigheder, at virksomheden har overblik og styring over processerne.
Hvorfor er AS9100 vigtig?
Virksomheder, der typisk arbejder med AS9100, omfatter:
- Flyproducenter: Virksomheder, der designer og producerer fly, rumfartøjer eller forsvarssystemer.
- Maskinvirksomheder: Producerer flykritiske og strukturelle komponenter.
- Leverandører til flyproducenter: Leverer større moduler, delsystemer og samlinger
- Distributører: Leverer og lagerfører luftfartsgodkendte materialer og komponenter
- Flyelektronikleverandører: Fremstiller printkort, kabelsæt og sikkerhedskritisk elektronik t
- Pladebearbejdning og metalfabrikation: producerer komponenter til flystel, interiør mm.
- Leverandører af overfladebehandling: varmebehandling, overfladebehandling og legering.
- Servicevirksomheder: efterser, vedligeholder og reparerer fly, motorer og komponenter
- Støbe- og smedevirksomheder: Leverer emner som motorer, landingsstel og flystrukturer.
Implementering af AS9100 viser at virksomheden kan levere produkter med en høj ensartet kvalitet. Mange større producenter og leverandører kræver i dag, at deres samarbejdspartnere er certificeret efter AS9100.
Fordele ved implementering
- Øget troværdighed over for kunder og myndigheder.
- Adgang til nye markeder og leverandørkæder.
- Bedre styring af risici og kvalitet.
- Færre fejl og mindre spild.
- Styrket sporbarhed og dokumentation.
- Højere kundetilfredshed.
Hvilke krav i AS9100?
Kort sagt, skal du være med til at sende nogen ud i rummet eller blot i lavere luftlag, så er AS9100 sagen. AS9100 stiller blandt andet krav om:
- Risikobaseret tænkning og styring af operationelle risici.
- Minimering af menneskelige fejl igennem hele processen.
- Design- og udviklingsprocesser, hvor der er en høj grad af validering og verifikation for at imødekomme krav senere i produktionen.
- Produktsikkerhed gennem hele produktets livscyklus.
- Forebyggelse af forfalskede komponenter.
- Styrket leverandørstyring og evaluering.
- Dokumenteret sporbarhed af materialer, processer og inspektioner.
- Grundig håndtering af afvigelser og årsagsanalyser.
Disse krav går igen i mange implementeringsforløb, herunder intern AS9100-forløb, hvor fokus typisk ligger på driftsrisici, konfigurationsstyring, produktsikkerhed, sporbarhed og forebyggelse af forfalskede dele.
Er din virksomhed klar til AS9100?
Implementering af AS9100 kræver en grundig gennemgang af virksomhedens ledelsessystem, processer og dokumentation. For virksomheder, der allerede arbejder efter ISO 9001, vil fundamentet ofte være på plads, men de aerospace-specifikke krav kræver ofte yderligere procedurer, styring og dokumentation.
Det kan får stor betydning for det fortsatte arbejde med ISO9001 og AS9100 i forhold til din virksomheds forpligtelser og omkostninger, hvordan implementeringen foretages. Hos Vicath EQ rådgiver vi om ISO9001 og AS9100. Vi hjælper dig sikkert igennem kravene. Kontakt os allerede nu, og få et konkret overblik over, hvad reglerne betyder for netop din virksomhed.