IFS Certificering

IFS står for International Food Standard. Inden for dette findes forskellige standarder for fødevarebranchen, transport og nonfood. IFS standarderne bruges bredt igennem forsyningskæden f.eks. af producenter i fødevarebranchen, logistikvirksomheder og handelsvirksomheder.

Bag standarden står en organisation af detailkæder fra Tyskland, Frankrig og Italien. De har udformet kravene i IFS standarderne.

Der er en halv snes standarder under IFS og de mest anvendte i Danmark er:

  1. Food
  2. Wholesale / Cash & Carry
  3. Logistics
  4. Broker
  5. Packsecure
Food

IFS Food er standarden for dem, der producerer, forarbejder eller pakker fødevarer. Standarden kræver et ledelsessystem til sikring af produkt- og fødevaresikkerhed. Det forventes, at der kommer en version af IFS food - version 8.

Wholesale / Cash & Carry

IFS Wholesale / Cash & Carry Standarden er udviklet til engrosvirksomheder eller Cash & Carry virksomheder. Disse 2 typer virksomheder anser IFS som et vigtigt forbindelsesled mellem producenter og kommercielle kunder. Derfor ser man også en risiko under håndtering af fødevaren ved handel eller håndtering, f.eks. pakning af varen. Der anvendes skræddersyede tjeklister.

Logistics

IFS Logistics bruges af virksomheder, som håndterer fødevarer og nonfood og som er en del af logistikken. Standarden kan benyttes af alle, der transporterer: lastbil, tog, skib, fly og alle andre former for transport. Derudover er der håndteringen på lager og oplagring samt af- og pålæsning.  Det er ikke et krav både at have lager og transport med i certificeringen. Det er muligt at certificere transport eller lager alene.

Broker

IFS Brokers kan kun anvendes af handelsvirksomheder, som står for køb og salg. Leveringen af varen foregår uden om handelsvirksomheden direkte til egne kunder, uden at de nogensinde er kommet i kontakt med produktet.

Pacsecure

IFS Pacsecure anvendes af virksomheder som producerer plastprodukter til pakning af varer, herunder bl.a. fødevarekontaktmaterialer.

Gode råd før man går i gang med IFS certificering

En af vores kerneværdier er, at vi ønsker at hjælpe vores kunder med at blive en bedre forretning. Vi vil gerne være kendt for at være hjælpsomme, ordentlige og fleksible i samarbejdet med kunder og interessenter. Så vi har her nogle gode råd, før man går i gang med certificeringsprocessen:

  1. Undersøg gyldighedsområdet for det, I ønsker at certificere
  2. Find ud af hvad jeres risici er ved at anvende HACCP og IFS principperne
  3. Udarbejd arbejdsgange til at dokumentere og bevise, I har godt styr på fødevare- og produktsikkerhed
  4. Implementer systemet og træn medarbejderne
  5. Gennemfør intern audit
  6. Afhold ledelsens evaluering
  7. Tilpas løbende systemet ud fra forbedringsforslag og afvigelser

Vi anbefaler at man bygger fødevaresikkerhedssystemet op i et elektronisk ledelsessystem, da det er den letteste og mest overskuelige vej til en god implementering. I kan på den måde tildele flere medarbejdere adgang til systemet – du kan se mere her om EQ Food® Online.

Sørg for at sikre løbende forbedring og en god håndtering af afvigelser. Det er et krav at man registrerer dem. Hertil foreslår vi systemet EQ Advance® afvigelsessystem.

Vi håber at kunne inspirere til certificering. Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte os for et uforpligtende møde.

Du kan se mere her

 

Vil du vide mere om IFS certificering?

Kontakt Jesper herunder, så vender han tilbage så hurtigt som muligt.