Kemisk APV

Arbejdstilsynets krav om skriftlige arbejdspladsbrugsansvisninger blev ophævet 1. juli 2019 og er erstattet med krav om kemisk APV. Alle virksomheder, der bruger farlige kemiske stoffer og materialer, skal lave en kemisk APV. Formålet er kortlægge, hvor og hvordan medarbejderne kan blive udsat for farlige kemikalier, så virksomheden kan fjerne eller forebygge risikoen.

Fire spørgsmål, der kan bruges som udgangspunkt:

  1. Hvilke farlige stoffer og materialer findes på jeres arbejdsplads? Lav en liste.
  2. Hvilken risiko er der for sundheden og sikkerheden ved at bruge kemikalierne? Se på faremærkningen.
  3. Hvordan kan medarbejderne blive udsat for de farlige stoffer og materialer?
  4. Hvor meget og hvor længe bliver medarbejderne udsat for påvirkninger?

Hvordan medarbejderne kan blive udsat for farlig kemi? Det kan fx være ved at:

  • Indånde gasser, dampe, vanddråber (aerosoler) eller støv eller få stoffer og materialer på huden, fx ved direkte kontakt med hænderne eller ved stænk,
  • Få stoffer og materialer i øjnene, fx ved stænk,
  • Komme til at indtage stoffet, fx fordi man ikke har vasket hænder omhyggeligt inden spisning.

Sådan kan den kemiske APV udformes trin for trin

I den kemiske APV udarbejdes en produktliste, og det sikres, at medarbejderne har adgang til de relevante sikkerhedsdatablade.

Når man laver kemisk risikovurdering, undersøger man, hvor farligt kemikaliet er. Herefter hvordan, hvor meget og hvor længe kemikaliet anvendes, og om der er andre opgaver, hvor farlig kemi indgår. Og det undersøges, hvordan I forebygger, at medarbejderen udsættes for farlige kemikalier.

Farligheden af et kemikalie kan ses af mærkningen på beholderen og særligt ved at gennemgå sikkerhedsdatabladet. Sikkerhedsdatabladet skal virksomheden have bl.a. for at vide, hvilke farer der er forbundet med kemikaliet, men også for at vide hvilke værnemidler, der bør anvendes, når kemikaliet bruges. Samt hvad man gør i tilfælde af uheld og spild.

Der skal undervises i brug af kemikalier. Der skal også ses på, om man kan udskifte til mindre farlige kemikalier.

Det er vigtigt, at medarbejderne er klædt på til opgaven – både i bogstavelig forstand og i overført betydning.

Når man har dannet sig et overblik, kan det være, at der er nogle ting eller arbejdsgange, som skal forbedres. Dette samles ofte i en handlingsplan, så man kan få tingene rettet én efter én.

Det er en god idé at se på, om man kan undgå faren ved et givent kemikalie, og her er 4 tip til dig, som vil inspireres:

  1. Substitution – kan du erstatte et farligt kemikalie med et mindre farligt kemikalie? Eller kan metoden med anvendelsen ændres, så man bruger kemikaliet mindre.
  2. Tekniske foranstaltninger som f.eks. god procesventilation er vigtigt, hvis man arbejder med organiske kemikalier som opløsningsmidler.
  3. Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet er også vigtigt. Herved kan man i nogle tilfælde undgå at arbejde samme sted, hvor der anvendes farlige kemikalier, hvis det ikke er nødvendigt. God hygiejne og affaldshåndtering er også væsentligt. Oplæring af medarbejdere er vigtigt for at sikre en god kemikaliehåndtering.
  4. Personlige værnemidler er godt, men er sidste udvej – hvis I ikke kan substituere. Det er ofte en god idé at kombinere personlige værnemidler med tekniske og organisatoriske foranstaltninger

#pasgodtpådigogdine